Dashboards til ledelsesinformation

Ranked #9,135 in Business & Work, #227,318 overall

Præsentér ledelsesinformation i dashboards

Et Dashboard er en type rapport, der gør data lettere at læse, finde og analysere.

Dashboards samler flere "mini-rapporter" på ét skærmbillede og kan vise data som pivottabeller, grafer og speedometre, hvilket giver en meget mere intuitiv opbygning end traditionelle lister.

Lær, hvordan du designer et effektivt og brugervenligt dashboard til ledelsesinformation, som alle medarbejdere i virksomheden vil blive glade for.

Planlæg dit dashboard

Udsnit af dashboard til ledelsesinformationFør du begynder at indsætte data på dit dashboard, så beslut hvilken informationer, dashboardet skal indeholde. Der er to bærende elementer i denne beslutning; spørg dig selv:
* Hvem er modtageren/brugeren?
* Hvad skal dashboardet bruges til?

Et dashboard kan indeholde lige så mange data, som der er brug for, men det er ofte "begrænsningens kunst", der gør det mest effektivt. Som tommelfingerregel bør alle data kunne ses på ét skærmbillede, altså uden brugere skal scrolle op og ned.

Det er vigtigt at tænke op-fra-og-ned, når man designer sit dashboard. Altså at data skal vises på summeret (aggregeret) niveau, så brugere får det store overblik. Dashboardet gør det let at bore ned i data for at se detaljer, så der er ingen grund til at mudre billedet med detaljer fra starten.

Øverst til højre vises et udsnit af et dashboard som eksempel på kombination af tabeller og grafer.

Design dit dashboard

Næste skridt er at designe dit dashboard. Først opretter du et nyt tomt dashboard, kaldet en Workbook i Datashop. Herefter indsætter du de forskellige elementer vha. værktøjslinien:
* Graph: Mulighed for kurve-, søjle- og lagkagediagram
* Grid: Pivottabel
* Gauge: Speedometre, termometre og simple indikatorer

Vær omhyggelig med at vælge de elementer, der præsenterer data bedst til formålet.

Grids er gode til at vise detaljer, da de eksakte tal vises, og der er mulighed for at lave farvelægningsregler på de enkelte celler.

Kurvediagrammer er gode til at vise udvikling over tid. Søjlediagrammer er gode til at vise gensidige størrelsesforhold. Lagkagediagrammer er et must, når det centrale er at vise de enkelte observationers andel af en total. Lagkagediagrammer kan ikke bruges til at vise negative tal.

Sidst men ikke mindst er målere en fantastisk måde at kommunikere "godt eller skidt" på, uden at budskabet drukner i detaljer. Hvis essensen er at vise, om omsætningen ligger over eller under sidste år, så brug et speedometer.

Tip: Hvis du har eksisterende dashboards i dit system, brug brug "kopier og indsæt" til at kopiere elementer fra disse dashboards. Sådan sparer du en masse tid på at designe dit dashboard!

Opsætning af filtermuligheder

De fleste dashboards kan anvendes til at vise data med forskellige afgrænsninger. Ved at give brugeren fleksible muligheder for at definere sine egne afgrænsninger opnår du, at der er brug for færre rapporter til at løse opgaverne med.

F.eks. kan du indsætte et dato filter, så brugeren selv kan vælge den viste periode.

Afhængig af rapporten kan andre dimensioner være relevante: Vare, kunde, Land osv. Tænk denne del godt igennem, så brugerne får et fleksibelt og brugervenligt system.

Kæd dashboardet sammen med de øvrige dashboards

Dette skridt er med til at sikre den ultimative brugervenlighed i dit ledelsesinformationssystem: I stedet for at lade brugerne finde rapporterne i obskure folderstrukturer, så opret logiske links i de eksisterende rapporter, hvorfra brugeren kan åbne relaterede rapporter.

Der er to måder at lave rapportlinks på:
1) Knap. Med en knap kan du åbne en anden rapport. På knappen kan du angive en tekst og et hint, så brugeren ved hvilken rapport, der er tale om.
2) Links. I grids og grafer kan du indsætte links, der åbner andre rapporter. Det er super smart fordi man på den måde kan medbringe et filter fra det element, man klikker på. Hvis du f.eks. indsætter et link på Kunde-dimensionen i en tabel, så kommer den valgte kunde med som filter i den rapport, der åbnes med linket. Sådan. Lettere kan det vist ikke blive.

Et færdigt Dashboard

Direktørens cockpit - eksempel på et færdigt dashboard

Ledelsesinformation til den øverste ledelse

Når du har tænkt formål og anvendelse igennem, og har taget dig tid til at kæle for opsætning og grafik, så kommer dit færdige dashboard måske til at se ud i stil med dette, meget populære dashboard.

I direktørens cockpit kan virksomhedens øverste ledelse danne sig et overblik over virksomhedens samlede status, med aktuelle informationer om, hvordan det går hér og nu med ordrebeholdning, kunder, varer osv.

Dashboard video

Video præsentation af dashboard til ledelsesinformation

Denne video viser, hvordan en slutbruger arbejder med et dashboard. De vigtigste funktioner er belyst: Drill-down, morphing, links og Use as filter.
powered by Youtube

Links

Dashboard software
Datashop, som er brugt til dashboard-eksemplerne på denne side, kommer fra Acinta. Klik ind for at læse mere om produktet og arkitekturen.

Acintas produkter er målrettet mindre virksomheder, hvor man ikke nødvendigvis har en højt uddannet raketvidenskabsmand til at udvikle rapporter. Det er superlet at lave rapporter selv, og man kan få nogle færdige moduler til Microsoft Dynamics C5, Ax (Axapta), Nav (Navision) og XAL.

Tip. Det er værd at bemærke de færdige rapportpakker, for i disse moduler medfølger en stribe færdige dashboards til økonomi, direktion, indkøb, salg mv. samt en lang række færdige KPIer / nøgletal, som man kan bruge til selv at designe nye dashboards med. Plus at man kan klippe-klistre fra de eksisterende dashboards. Det kan næsten ikke fremhæves nok, hvor meget tid det sparer ved implementering af et ledelsesinformationssystem.
Eksempler på dashboards
Dette site indeholder et stort antal eksempler på dashboards til forskellige formål. Mest visuelt orienteret og ikke så forretningsmæssigt orienteret.
Forretningsorienteret design af dashboards
Denne diskussionsgruppe drøfter, hvordan dashboards designes mest hensigtsmæssigt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Hvilke informationer har f.eks. Økonomichefen, direktøren, salgschefen, indkøberen mv. brug for, og hvordan skal data visualiseres, for at disse brugere kan udføre deres opgaver så effektivt som muligt.
Hvad er ledelsesinformation?
I denne gruppe finder du en masse information om Ledelsesinformation: Hvad er det, hvordan implementeres det og hvorfor er det så vigtigt.
Business Intelligence Tutorial
Denne business intelligence lærebog giver en grundig og letlæselig indføring i både teori og praksis for design og implementering af business intelligence systemer.
OLAP
Hvis du har set et business intelligence dashboard i action, så har du helt sikkert bemærket den fantastiske dynamik, der gør det muligt at arbejde dynamisk med data og bore ned i tallene. Disse funktioner kaldes også OLAP funktioner.
Dashboard design principles
Principper for dashboard design (engelsk).
Ledelsesinformation
Dashboards er et fantastisk værktøj til at levere ledelsesinformation.
Anvendelse af ledelsesinformation
Blog om anvendelse af ledelsesinformation i mindre virksomheder.
Definition af ledelsesinformation

Gæstebog

Du er velkommen til at skrive dine kommentarer i min gæstebog!

submit

Business Intelligence Tutorial

Online lærebog om design og konstruktion af ledelsesinformationssystemer

Med denne online lærebog bliver du klædt på til ledelsesinformation - også kendt som business intelligence. I bogen tages du fra en overordnet introduktion til ledelsesinformation, over design af business intelligence systemer og endelig gennemgås i detaljer, hvordan man effektivt udvikler et brugervenligt ledelsesinformationssystem.
Loading Fetching RSS feed... please stand by

by

NikolajHenrichsen

Hello world. This is my bio. I can edit it later!

Feeling creative? Create a Lens!